Monthly Archives

juni 2020

God sommer!

By Nyheder

Modulett vil gerne sige tak til alle samarbejdspartnere, i såvel igangværende som kommende projekter. Det har været en svær tid, men med den gradvise genåbning af Danmark, har vi håbefulde forventninger til de mange hvilende projekter vi er involveret i, kan komme i gang på den anden side af sommerferien. Vi glæder os i hvert fald!

Modulett holder lukket i ugerne 27 – 31 og er tilbage mandag den 3. august. Vi kan i sommerferien nås på telefon eller mail, se mere under kontakt.

Fokus på funktionalitet, pladsoptimering og langsigtet driftsøkonomi ved renovering af små badeværelser

By Projekter
Moduletts præfabrikerede løsning er valgt til delvis renovering af badeværelserne i 3-etagers boligafdeling fra 1959

Afdeling Ulkær v/Lejerbo i Rødovre påbegynder i starten af juni 2020 udskiftning af faldstammer og vandinstallationer i afdelingens 90 badeværelser.

Det har været et ønske fra afdelingen, at få mest mulig funktionalitet, pladsoptimering og driftsøkonomi ind i projektet, og i samarbejde med bygherre og det rådgivende ingeniørfirma Gaihede, har det for afdelingen ført til en renovering med en vådrumsmodulløsning, hvor Modulett er blevet valgt som leverandør af VVS- entreprenøren, Christoffersen og Knudsen.

Ulkær, der udgøres af såkaldte modernistiske etagehuse, og er opført efter en industrialiseret byggeteknik, har relativt få badeværelsestyper med en klassisk indretning og en begrænset størrelse. Modulett har derfor i samarbejde med bygherre og rådgiver arbejdet på at finde præcis den løsning, der optimerer pladsen i badeværelset og giver mest mulig funktionalitet.

Med Moduletts hjørnemodul frigives ekstra plads, der giver mere rummelighed på badeværelset. Hjørnemodulet giver endvidere afsætningsplads på toppen af cisternen på den med modulet medfølgende marmorplade. Adgang til servicering af cisternen er ud fra en driftsbetragtning meget enkel. Adgangen kan ske ved at tage den velcro fastgjorte marmorplade af, eller, hvis der ønskes fuld tilgang til bunden af cisternen, rør, afløb og faldstamme, at knappe den pulverlakerede aluminiumskappe af. Enkelt, og driftssikkert!

Kontakt