FOR ENTREPRENØRER
Moduletts moduler kan benyttes i delvis såvel som totalrenovering af badeværelset.
Moduletts præfabrikerede vådrumsmoduler sikrer en teknisk nem og hurtig udskiftning af faldstammer og vandinstallationer.
Samarbejdet mellem entreprenør og Modulett
Modulett kan i langt de fleste tilfælde bidrage med en nemmere, hurtigere og mere kvalitativ løsning, når faldstammer og vandinstallationer skal udskiftes.
I langt de fleste renoveringssager, hvor Moduletts vådrumsmoduler ønskes, vil sagen inden entreprenøren bliver medinddraget, gå via den af boligafdelingen valgte rådgiver.
Den første kontakt mellem Modulett og entreprenør sker, når opgaven udbydes i underhåndsbud eller via licitation. Her vil entreprenøren ofte kontakte Modulett, når udbuddet er beskrevet med en teknisk løsning med ”præfabrikerede installationsmoduler i aluminium”.
Moduletts priser er meget konkurrencedygtige, og vi har faste priser på modulerne. Der er mulighed for, at entreprenøren kan vælge type af faldstamme og stigstrenge i modulet, men som udgangspunkt anbefaler Modulett, at benytte Geberit, type Silent pro til faldstamme og Geberit Mepla til stigstrengene, rødgods fittings og karfabøsninger. Modulerne vejer 20-25 kg, og må derfor i henhold til arbejdsmiljøreglerne bæres op på etagerne af to montører. Læs mere om produkterne, montage m.v.
Når vilkår i overensstemmelse med udbuddet/licitationen er drøftet og der enighed om, at Modulett skal levere moduler til sagen, herunder prisen herfor, indgås der kontrakt herom mellem entreprenøren og Modulett. I korte træk er processen hernæst som følger:
- Modulerne leveres efter aftalt tidspunkt tilpasset projektet i henhold til projektering
- Der medfølger boreskabelon, hvorefter entreprenøren kan foretage korrekt boring af huller mellem etagedæk
- Modulet sættes ned over afløbsrøret
- Faldstammer og stigstrenge monteres i modulet, herunder eventuelle vandmålere (kan også ske ab fabrik)
- Interne strenge kobles på vandforbrugende enheder
- Processen gentages på de øvrige etager
- Rørene forbindes imellem modulerne (mellem etagedæk)
- Brandsikring og bøsninger i etageadskillelsen monteres
- Vådrumssikringen etableres i overgangen fra modulerne til gulvet
- WC- skålen monteres og inddækningen, enten pulverlakeret aluminiums profilplade, eller vådrumsfibergips til efterfølgende flisemuring, monteres på plads.
Hvad siger entreprenørerne og rådgiverne?
Showroom i København
Modulett leverer landsdækkende og kommer der, hvor opgaven skal løses. Kontor og showroom er åbent alle hverdage kl. 8-16 og efter aftale.
Modulett A/S
Kirstinehøj 14, 1. sal.
2770 Kastrup
Ring og aftal et besøg på: