FOR BOLIGFORENINGER & ADMINISTRATORER

Skal boligforeningens badeværelser renoveres?

Modulett tilbyder den bedst mulige løsning ved renovering af faldstammer og vandinstallationer i etageboligbyggeri.

Skal foreningens badeværelser delvis eller total renoveres?

Delvis renovering

I denne type renovering er behovet alene udskiftning af fritstående faldstammer samt vandinstallationer. I en traditionel renovering, en såkaldt 1 til 1 løsning, vil faldstammer samt vandinstallationer blive udskiftet med nye enheder, herunder målere og nyt toilet. Det vil sige, at der ikke er tale om en forbedring, men alene en udskiftning af eksisterende enheder som resulterer i uændret form og funktion.

Modulett kan i langt de fleste tilfælde levere en løsning ved delvis renovering som prismæssigt kan matche ovennævnte traditionelle 1 til 1 løsning, men hvor boligforeningen uden merudgifter får en række fordele.

Total renovering

I denne type renovering er behovet en total badeværelsesrenovering, hvor badeværelset rives ned til fundamentet og genopbygges med alt i nye enheder. I den del af badeværelset, hvor faldstamme, vand og fordelingsrør samles vil en traditionel opbygning være, at man enten fræser rør ind i væggen eller, at man murer en skakt op om faldstamme og rørene.

Modulett kan levere en løsning ved total renovering som prismæssigt vil ligge under den traditionelle løsning med indfræsning af rør eller opbygning af murstensvæg, men hvor boligforeningen uden merudgifter får en række fordele.

Kortere renoveringsperiode

Moduletts vådrumsmoduler specialdesignes foreningens boliger og præfabrikeres herefter. Hvert modul pakkes med nødvendigt tilbehør og leveres direkte fra fabrik til foreningen, klar til montering. Denne proces bidrager til, at renoveringsperioden forkortes, og foreningens beboere hurtigere kan tage deres nyrenoverede badeværelse i brug.

Fordele ved Moduletts løsning:

Moduletts vådrumsmoduler bliver specialfremstillet til den konkrete renovering med fokus på optimal pladsudnyttelse på badeværelset.

Modulerne leveres i standard hvid eller i ønskede farver, eller leveres med vådrumsplader som derefter kan flisemures, så modulet falder fuldstændig ind i det udtryk badeværelset skal have.

Der placeres et væghængt toilet på modulet, og via en åbningslem i modulet er der adgang til at aflæse målere eller komme til cisternen.

Da faldstamme og alle rør er placeret inde i modulet vil rengøring i og omkring toilettet være lettere. Faldstammen, der ligger inde i modulet er ekstra lydisoleret, så lyde fra naboer er væsentligt reduceret.

Da alle rør og målere ligger inde i modulet kan skader i forbindelse uhensigtsmæssig brug undgås. I bunden af modulet findes en integreret støbeform, der fyldes op med beton med hældning mod rummet. Eventuelle fremtidige lækager vil medføre, at vand løber ud på badeværelsesgulvet til nærmeste afløb, hvorfor skader på etagedækket undgås.

Driftsomkostninger kan yderligere begrænses da cisterne og WC-skål er adskilt, hvis kun den ene af de to enheder har behov for udskiftning.

Vores præfabrikerede installationsskakte er hovedsageligt produceret af aluminium. Her har vi sikret os, at den energi der bliver brugt i elektrolyse-processen for at danne det rå aluminium kommer fra en grøn energikilde, nemlig vandkraft.

Da Moduletts vådrumsmoduler leveres fra fabrikken, klar til montering, spares der tid, hvilket bidrager til at kunden hurtigere kan tage sit renoverede badeværelse i brug.

Kontakt

Vi vil helst demonstrere vådrumsmodulerne for dig.

Aftal et møde, hvor du/I kan komme ind og se vores showroom.

Modulett A/S
Kirstinehøj 14, 1. sal
2770 Kastrup

Åben alle hverdage
kl. 8 – 16 (samt efter aftale)