Stor interesse for Moduletts modul 600 i forbindelse med totalrenovering af badeværelser

Moduletts vådrumsmoduler er baseret på en serie af standardmoduler, der specialtilpasses den konkrete renoveringssag. Eet modul skiller sig dog ud, og det er Moduletts modul 600. Modulet er karakteriseret ved at blive udformet præcis efter de ønsker bygherren har til indretningen af det totalrenoverede badeværelse. Erfaringen viser indtil videre, at 600-modulet indgår i totalrenoveringssager, hvor modulet udgør en egentlig installationsvæg, eller benævnt som et ”præfabrikeret ophængningssystem”.

Fleksibiliteten i udformningen af modulet muliggør, at badeværelset ved totalrenovering kan optimeres maksimalt i bredde, længde og dybdeforhold, og at modulet også kan rumme faciliteter som ventilation, varmestyring (i forbindelse med gulvvarme), varmerør og elkabler.

Den tekniske beskrivelse af 600-modulet kunne, på eksempelniveau, være:

Præfabrikeret ophængningssystem

Ophængningssystemet er ved færdiggørelsen beklædt med vådrumsplader og fliser eller vådrumstapet, Fibo- eller Corianplader med usynlige samlinger i farven, hvid.

Ophængningssystemet leveres som et præfabrikeret installationsstativ i ekstruderede aluminiumsprofiler med monteret indbygningscisterne til væghængt toilet, ventiler før fordelingsledninger, isolerede interne fordelingsledninger i pex-rør til HV og bad eller nogle fordelerrør. Installationerne er fuldt tilgængelige ved aftagelig frontplade under HV. Adgangen til modulet giver mulighed for betjening af afspærringsventilerne og eventuel reparation af andre monterede dele.

Den aftagelige frontplade er monteret således at den fra skakten bagved via en åbning mod gulvet agerer som lægekagemelder i hele pladens længde. Håndvask er monteret på væggen over skaktens lavere del. Ophængningssystemet er udført med støbeform mod gulvet, der skaber afgrænsning ved betonudstøbning af bunden. Installationsvæggen er delt i 2, således vægten pr. del er under 25 kg. Skakten er leveret med pungvandlås i krom og afspærringsventil med greb og fuldt klar til tilslutning til afløb indstøbt i gulv og tilslutning til brugsvand samt vådrumsplader, kompositplader mm.